Roskilde Jazz Days
  • Forside
  • Barsortiment
  • Bliv medlem
  • Fotogallerier
    • 2018
    • 2017
  • Om Roskilde Jazz Days
    • Bestyrelse
    • Vedtægter
  • De har spillet 2004-2022
  • Media
  • For bands
  • Kontakt

Torvejazz 2022

Roskilde Kommune har bevilget økonomi til jazzkoncerter i bymidten. De foregår i Spunken på Stændertorvet.

Koncerterne finder sted hver lørdag kl. 12-14 25. juni til og med 13. august (ikke 2. juli).
Picture

Lørdag 25. juni kl. 12-14: Norbert Susemihl's Joyful Gumbo (D)

Picture
Norbert Susemihl’s Joyful Gumbo er et internationalt, skandinavisk baseret jazzband med en høj standard for kvalitet og musikalitet. Bandet er meget efterspurgt og bliver rost for sine koncertoptrædener og modtager entusiastiske publikums påskønnelser og anmeldelser.

Sekstetten består af nogle af Europas bedste jazzmusikere på deres respektive instrumenter. Bandet har et usædvanligt bredt repertoire af hele spektret af musik fra Jazzbyen: Traditionel jazz, swing, rhythm & blues, latin, gospel, ragtime og noget funky brassband street og mardi gras. Bandet blander disse stilarter respektfuldt og udvikler nye rytmiske retninger, alle bundet sammen af ​​kapellederens omfattende viden om repertoiret, komponister, kultur og kontekst af de musikalske rødder. Bandets unikke blanding af sange og deres friske og energiske fortolkninger gør deres optrædener til en inspirerende og yderst kreativ musikalsk oplevelse:
Hot & Swinging New Orleans Music.

Lørdag 9. juli kl. 12-14: Vismaya Hagelberg Quartet (S)

Picture
Den svensk/amerikanske sangerinde Vismaya Hagelberg er i godt selskab, når hun optræder med nogle af Danmarks bedste jazzmusikere: Gert Rostock på bas, Kurt Riedel på trommer, Jesper Lövdal på bas samt den svenske pianist Mats Nilsson.
Vismya Hagelberg har turneret i hele verden og har de sidste 25 år boet i Arizona, men besøger sit hjemland, Sverige, så ofte hun kan.

Lørdag 16. juli kl. 12-14: Creole Catz

Picture
Et forrygende, festligt arrangement er serveret med Creole Catz’ medri–vende jazz- og boogie-repertoire. Louis Prima og Louis Jordans swingende rytmer, lidt Just Frost, kombineret med flerstemmig sang, giver publikum en herlig jazzoplevelse. Repertoiret er suppleret med numre fra New Orleans, bl.a. af Louis Armstrong samt danske evergreens som f.eks. Sidder på et Værtshus, Bel Ami, D’Angleterre, m.fl.

Creole Catz har en klar køreplan til et vellykket jazzarrangement, og med deres alsidige repertoire er der musik til både det unge og modne publikum.

Orkestrets musikere har stor erfaring fra danske og udenlandske jazzscener, bl.a. New Orleans, hvor musikerne i Creole Catz har fundet inspiration til at spille den medrivende glade jazz.

Line Up:
Stig Fisker: Trompet, guitar, banjo, vokal. Kim Jensen: Klarinet, tenorsax, vokal. Nicolai Øgendahl Brandt: Piano, vokal. Ivan Laugesen: Kontrabas. Mads Holck Mogensen: Trommer, vokal.

Lørdag 23. juli kl. 12-14: True Believers

Picture
True Belivers består af en gruppe roskildedensere i deres bedste alder, der har kastet sig over en række numre man bare ikke kan komme uden om. Det er hovedsagelig den amerikanske sangskat de er dykket ned i. Der vil være numre man kender, men også interessant materiale, der ikke bliver spillet så ofte. Alt sammen afleveret med gruppens egen lyd og særpræg. 
IN MUSIC WE TRUST.

Line Up:
​Keybords: Peter Mellin. Guitar: Robert Langkilde. Vokal og congas. Lars Fenger. Bas: John Strange. Trommer: Nils Christensen.

Lørdag 30. juli kl. 12-14: Long John & Us

Picture
Når et band har kørt siden 1965 kunne man godt tro, at træbenet efterhånden var ædt op af pæleorm og klappen for øjet blevet unødig, fordi man alligevel ikke kunne se længere. Sådan er det ingenlunde med Long John & Us. Bandet har formået at tilføre frisk piratblod og står nu stærkere end nogensinde.

Gamle blues klassikere og moderne ditto, bundet sammen med tykke reb og gedigne knob, så selv den bedste bådsmand vil nikke anerkendende til værkerne.

En tæt og moderne lyd som en frisk brise for såvel den store bluesentusiast som den danseglade pige på havnen. Her bliver sunget om kærlighed, biler, flugt etc. og spundet guitarsoloer til en stram dunken af bølger langs skroget på den gamle skonnert.

Keld Christensen - Bas
Erik Olsen – Sang og Guitar
Lars Andersen – Trommer
Knud Damgaard – Guitar og Sang

Lørdag 6. august kl. 12-14: SkriverKvintetten

Picture
Et bredt udsnit af de store jazz komponister, danske sange og ikke mindst egne kompositioner udgør repertoiret for kvintetten. Det hele afleveres med stor musikalitet og lækkert jazzudtryk i et fornemt duetsamarbejde af saxerne i front, solidt bakket op af rytmegruppen. 
Repertoiret leveres med skøn energi og spilleglæde i sprøde swing, bossa og latin rytmer i genrene mainstream/ bebop. 
Line Up:
Jens Søndergaard, altsax. Niels Oldin, tenor og baryton sax. Ole Matthiessen, piano. Niels W. Knudsen, bas. Knud Skriver, trommer.

Lørdag 13. august kl. 12-14: Peter Marchmann Band

Picture
Original, dansk-sproget, vel-swingende rytmisk musik med lytteværdige tekster og smukke melodier er hvad du kan forvente dig, når Peter Marckmann Band er på scenen. Repertoiret kan målrettes til såvel siddende koncertarrangementer som til musik-værtshus-miljøer.  
Sangteksterne beskriver oplevelser, hændelser og følelser, som de fleste vil kunne genkende og relatere sig til. Der er sange om drømme  om håb, om bristede illusioner, om forelskelse og kærlighed på godt og ondt, om harmoni eller uro i sindet og meget mere. Teksterne er nærværende og vedkommende og sætter følelser og tanker i drift.
​

Musikalsk kommer inspirationen fra navne som Povl Dissing/Benny Andersen, Dylan, Leonard Cohen, Trille, Benny Holst, Søren Kragh-Jacobsen, Beatles og Stevie Wonder - krydret med en masse andre. Stilmæssigt spænder sangene fra ballader over viser til blues, bossa, jazz, funky beat og pop, men hele tiden med fokus på tekst, indlevelse, puls, nerve og klang. 
Webmaster: Pia Kloster. Email: info(snabela)roskildejazzdays.dk

CVR: 29001170. Bank: Nordea. Reg. 2280. Kontonr. 255 164 7741. MobilePay 23 807.