Roskilde Jazz Days
  • Forside
  • Program 2025
  • Sponsorer
  • Bliv medlem
  • Barsortiment
  • Fotogallerier
  • Om Roskilde Jazz Days
    • Bestyrelse
    • Vedtægter
  • De har spillet 2004-2024
  • Media
  • For bands
  • Kontakt

PROGRAM 19-22 juni 2025

Picture

Torsdag 19. juni kl. 12: Ukrainske toner

Oksana og Sofia (14 år) synger ukrainske folkesange. Maksym (16 år) akkompagnerer på bandura, som er et ukrainsk traditionelt strengeinstrument.

Vi får en ganske særlig oplevelse i jazzteltet. Vi har inviteret talentfulde ukrainske musikere til at optræde for dermed at sætte et internationalt og aktuelt præg på årets program. De ukrainske kunstnere bringer både tradition og fornyelse med sig – med rødder i østeuropæisk folkemusik. Publikum kan forvente intense stemninger, virtuositet og en lyd, der rummer både smerten og håbet fra et land i forandring.

Det er en ære for os at kunne give scenen til musikere, der med deres kunst bidrager til dialog, forståelse og kulturel udveksling – særligt i en tid, hvor deres hjemland står i en historisk svær situation.

Koncerten med de unge ukrainske kunstnere bliver en stærk musikalsk oplevelse – og en påmindelse om, hvordan musikken kan forbinde os på tværs af grænser.

Harmonity. Guitar- og celloduo

Forestil dig den varme og fortryllende lyd fra en akustisk guitar, der blander sig perfekt med de rige og sjælfulde toner fra en cello.
Duoen - Tetiana Vyshniakova og Oleksandr Loban - skaber magi med deres dybsindige optræden.
Picture

Torsdag 19. juni kl. 15: Ung jazz: Feat. The Band + det løse

Picture
Feat. The Band er en Roskildebaseret trio, der har spillet landevejen tyndslidt.

De to unge frontfigurer i bandet drømmer om livet i musikken uden dikkedarer og stjernestøv. De håber på at bringe hverdagsjazzen tilbage og bare lade musikken flyde som et teenageværelse igen.

Trioen spiller numre fra dengang og nu med et twist eller to, og så tager de endda gæster med fra deres gamle folkeskole - Østervangsskolens talentklasser!

Line-up: Dilem Görmez: Vokal. Clara Maureen: Bas. Nicholaj Siltan: Guitar.

Torsdag 19. juni kl. 17: Søvilla Jazzband

Picture
Bandet består af jazzmusikere, som vi kender fra den danske traditionelle jazzscene. I denne kombination er det i et godt mix af dixie, swing, jive, blues etc. Med hovedvægten på New Orleans/trad.jazz med masser af sang.

Bandet er blevet et kendt orkester på mange spillesteder, også udenfor de traditionelle spillesteder. De er íkke kun for jazzkendere men for et bredt publikum, som bare elsker musik.

De leverer et bredt repertoire, altid med overskud og udadvendt engagement.
​

Line-up:
Morten Hertz: Trombone, vokal. Michael Staun: Guitar, vokal. Lars M. Nielsen: Kontrabas. Ole Weibel: Klarinet, vokal. Nils Christensen: Trommer.


Torsdag 19. juni kl. 20: The Hi-Stakes (NL)

Picture
The Hi-Stakes er et hyperaktivt, hipt Rhythm‘n bluesband fra Amsterdam.

De spiller originale numre med tekster fulde af ironi og passion, spillet autentisk fra en bred vifte af populære genrer fra ældre tid, hvad enten det er en Blue Note Records-boogaloo eller et eksplosivt old school rhythm‘n bluesnummer.

Deres repertoire dækker alle genrer fra jazz- og bluesverdenen.
​

Line-up:
Sam Ghezzi: Vokal, tenorsaxofon. Linus Eppinger: Guitar. Frank Groenendijk: Tenorsaxofon. Cesar Puente: Kontrabas. Joe Korach: Trommer

Fredag 20. juni kl. 16: Nanna Carling Swingband (S)

Picture
Sopransaxofonisten, sangerinden og komponisten Nanna Carling har gennem hundredvis af liveoptrædener på bare få år gjort sig kendt for sin super energiske scenetilstedeværelse, krystalklare musikalitet og sprudlende karisma.

Med inspiration fra ikoner som Sidney Bechet, Billie Holiday og Johnny Hodges formidler Nanna stilfuldt og passioneret jazzens musikalske traditioner til både nye fans og allerede inkarnerede entusiaster. Hver optræden er en sand lykkepille - med høj energi og smittende spilleglæde!

I de seneste år har Nanna Carling givet langt over hundrede koncerter. Udover jazzklubber og jazzfestivaler som Göteborg Jazzfestival, River- boat Jazz Festival, Jazzboz (NL) og Zlota Tarka Old jazz meeting (PL), har hun spillet på sommerscener, dampbåde, fællessangsaftener, slotte, osv.
​

2025 er endnu et travlt år for Nanna Carling! 14. februar udkom hendes andet album, Melodies For Two, som består af Nannas egne komposi- tioner.

Fredag 20. juni kl. 19: Paul Harrison Band (UK/DK/HR)

Picture
Engelske Paul Harrison står i spidsen for et succesfuldt internationalt band. Stort musikalsk overskud og mangfoldighed kendetegner hele hans virke som kapelmester, hvor han med sikker hånd leder sine mange varierende ensembler.

I 2025 er en ny formidabel sangerinde fra Kroatien trådt ind i bandet. Karismatiske Ema tryllebinder med sin imponerende stemme og over- bevisende teknik, og mestrer alle genrer.

Harrison er garant for høj kvalitet med et professionelt, tæt sammen- spillet og udadvendt humoristisk team. Repertoiret favner bredt, og med afsæt i Harrisons velkendte power og energiske spil på klarinet og sax bydes der på alt fra fyrige numre til smukke ballader, med stramme arrangementer og i alle rytmiske stilarter.
​

Line-up:
Paul Harrison UK: Klarinet/sopransax/altsax. Marc Chain: Guitar. Søren Stausbøl: Piano/vokal. Peter Williams: Kontrabas. Mikkel Find: Trommer. Ema Gagro: Vokal.

Fredag 20. juni kl. 22: Esben Just Allstars

Picture
Efter en årrække med turnerer rundt i landet med SPJustFrost, Skipper- JustFrost, Esben Just Trio og Esben Just Solo, er tiden nu kommet for Esben til at dykke helt ned i den dybe traditionelle jazz sammen med et sandt allstar hold af musikere.

Niclas Bardeleben på trommer/vokal, Ole Skipper på kontrabas, Stefan Ringgive på trombone, repræsenterer både fornyelse og vedholdenhed i forhold til at holde musikken fra New Orleans både levende og relevant.

Esben har næsten New Orleans som sin anden hjemby og har gjort pianostilen, der kommer fra “The Big Easy”, til sit kendetegn og varemærke for sine koncerter på landets scener.
​

Med dette hold bliver der spillet både frækt og funky og med respekt for traditionen. Der vil blive secondlinet og palmcourt-struttet, mens “The Big Bass Drum” spiller et beat, der kan få de blinde til at gå og de døve til danse, mens der bliver råbt “Shallow Water Mama”. 

Lørdag 21. juni kl. 15: Rêve Bohéme

Picture
Rêve Bohème er Danmarks fineste eksponent for moderne sigøjnerjazz.

Inspirationen fra guitarist Django Reinhardt er nøglen til Rêve Bohèmes musik og karakteristiske akustiske lyd. Bandet har igennem årene opdateret den europæiske strygeswing med et moderne repertoire af sigøjnerjazzstandards, egne kompositioner og sange fra den amerikanske jazzsangertradition.

Rêve Bohème har udgivet 6 albums siden 2002, og deres 6. album fra 2019 består af nogle af Djangos mere sjældne kompositioner og adskillige bebop-standarder.
​

Line-up:
Jens Fuglsang: Leadguitar, vokal. Finn Poulsen: Mundharmonika, vokal. Robert Pilgaard: Rytmeguitar. Jesper Riis: Bas.

Lørdag 21. juni kl. 18: Roger Berg Bigband (S)

Picture
Vi skal atter nyde Europas dygtigste trommeslager, svenske Roger Berg, med sit bragende dygtige bigband bestående af 4 trompeter, 4 tromboner, 5 saxofoner, piano, bas, guitar og trommer – og hertil en munter og velsyngende kvindelig vokaltrio. Det er som at høre Andrews Sisters eller Boswell Sisters, når de bl.a. synger ”Boogie Woogie Bugle Boy”, ”Bei Mir Bist Du Schön” og ”Rum and Coca Cola”.

Roger Berg har trommet for mange af de mest kendte svenske sangerinder, bl.a. Sylvia Vrethammar, Monica Zetterlund, etc. Han spiller også med Tivolis Big Band og Niels Jørgen Steens A-team, og han sidder ofte bag trommerne i Monday Night Big Band.

Repertoiret er de store swingarrangementer af bl.a. Benny Goodman, Count Basie, Glenn Miller, Tommy Dorsey, Harry James, Les Brown og Duke Ellington. Vi skal bl.a. høre ”Lady Be Good”, ”Opus One”, ”Boogie Blues”, ”Mood Indigo”, ”Moten Swing”, ”Let’s Dance”, etc.
​

Det bliver en humørfyldt og minderig oplevelse, hvor det er vanskeligt at holde fødderne i ro i det gode selskab.

Lørdag 21. juni kl. 21: Blast
Energi, ekspression og eksplosioner af lyd 

Picture
Med en kompromisløs energi og et stærkt udtryk har Blast markeret sig som en af de mest eksplosive live-oplevelser på den danske musikscene.

Gruppen blander genrer med frygtløs kreativitet – fra funky grooves og rå rockattitude til jazzede improvisationer og catchy hooks. Deres musik
er lige dele fest og finesse, og hver koncert er et bombardement af ryt- mer, der får både hjerte og fødder til at bevæge sig.

Blast er ikke bare et navn – det er en oplevelse. Klar til at rive publikum med sig og sprænge rammerne for, hvad et band kan være.

Siden BLAST debuterede i 1980 har bandet været et fyrtårn for big- band soul og funk. Med en imponerende historie, der strækker sig over flere årtier, har bandet gennemgået flere transformationer, men har altid bevaret sin soulfulde kerne, kraftfulde koncerter og stærke improvisationer.

Blast er nu på sit allerhøjeste musikalske niveau nogensinde.
​

Glæd dig til et koncert udover det sædvanlige!

Søndag 22. juni kl. 13: Creole Catz

Picture
Et forrygende, festligt arrangement er serveret med Creole Catz’ medrivende og brede jazz- og boogie-repertoire.

Bandet spiller bl.a. Louis Armstrong, Louis Prima og Louis Jordans swingende rytmer iblandet Just/Frost New Orleans rytmer og Lillers og Buernes danske evergreens.

Dette, kombineret med flerstemmig sang og swingende arrangementer, giver publikum en herlig jazzoplevelse.
​

Line-up:
Stig Thordahl Fisker: Trompet, guitar, banjo, vokal. Kim Jensen: Klarinet, tenorsax, vokal. Nicolai Øgendahl Brandt: Piano, vokal. Ivan Laugesen: Kontrabas. Mads Holck Mogensen: Trommer, vokal.

Søndag 22. juni kl. 16: Kansas City Stompers feat. Pia Kloster

Picture
Kansas City Stompers blev dannet i 1951 af kapelmester Niels Abild, der fortsat leder Kansas City Stompers. Orkestret er Danmarks ældste jazzband og har over 40 albums på samvittigheden.

Gruppen har optrådt i det meste af Europa og har samarbejdet med kunstnere som Sanne Salomonsen, Gitte Hænning, Birgit Lystager, Daimi, Otto Brandenburg og Lill-Babs. Gennem alle årene har orkestrets medlemmer talt en lang række kendte danske musikere og solister.

Og vi skal høre den rutinerede sangerinde, Pia Kloster, som er en af Danmarks mest alsidige sangerinder. Hun er kendt for sin evne til at fortolke både klassiske jazzstandards og nyere numre med sjældent nærvær, musikalitet og super skarp timing.

Line-up:
Niels Abild: Kapelmester, klarinet. Roger Berg: Trommer. Lasse Lundström: Bas. Palle Juul: Piano. Mattias Carlsson: Saxofon. Pia Kloster: Vokal.

Søndag 22. juni kl. 19: Elvis 19th Celebration

Picture
En uforglemmelig hyldest til The King
Elvis Presley ville være fyldt 90 år i år – og det skal fejres med et brag af et show! Elvis 90th Celebration er en forfriskende og ener- gifyldt koncertoplevelse, der hylder musikhistoriens største ikon. På scenen står multi-kunstneren Mike Colin Andersen, der med sin stærke tenorstemme og karismatiske tilstedeværelse tager publikum med på en fantastisk musikalsk rejse gennem Elvis’ største øjeblikke.

Mike er femdobbelt ETA-prisvinder (Elvis Tribute Artist) og er kendt fra både tv, ugeblade og aviser. Han har turneret i Europa med Elvis Presleys nære ven og korsanger, Mr. Sherrill Nielsen, som fulgte Elvis helt frem til hans død i 1977. Elvis 90th Celebration er mere end bare en koncert – det er en hyldest, et minde og en fest for fans i alle aldre!

Efter Elvis Celebration koncerten skifter Mike gear og kostume og inviterer os ud på dansegulvet med sit eksplosive show STUDIO 54, en festlig rejse gennem nogle af de største hits fra både inter- nationale og danske musiklegender.
Webmaster: Pia Kloster. Email: info(snabela)roskildejazzdays.dk

CVR: 29 00 11 70. Bank: Nordea. Reg. 2280. Kontonr. 255 164 7741. MobilePay 23 807.