Torsdag 15. juni kl. 12
Ung jazz scene: Østervangsskolen
8.m fra Østervangsskolen spiller velkendte svenske jazzperler. Der er blevet arbejdet med formsproget jazz i kombination med søstersproget svensk. Det er der kommet nogle forvredne greb på guitaren og knuder på tungen ud af - men Jazz Days fortjener det ypperste, og de unge mennesker glæder sig til at underholde.
|
Torsdag 15. juni kl. 13
Ung jazz scene: Katedralskolen - MusiCreator
MusiCreator er en gruppe af gymnasieelever, der ikke kan lade være med at spille musik og som elsker at fordybe sig i det.
Roskilde Katedralskole gik i 2015 sammen med MGK Sjælland og Roskilde Musiske Skole for at give et særligt tilbud til unge, der virkelig vil musikken. De unge komponerer i fællesskab egne sange og udvikler musikalske færdigheder inden for sammenspil, performance og produktion. m.fl. I MusiCreator får man mulighed for at forbinde performance med musikalsk håndværk og at indgå i en kunstnerisk proces, kort sagt at skabe sin egen musik og at genskabe andres musik i en ny form. Valdemar Mellon Hansen: Klaver. Oliver Stryhn Tollundgaard: Bas. Magnus Kousholt Mikkelsen: Trommer. |
Torsdag 15. juni kl. 14:30
Ung jazz scene: Carl Zinssou Trio
Carl Zinssou Trio spiller moderne jazz med et lyrisk udtryk.
Musikken har rødder i den nordiske tradition og er præget af fængende melodier og minimalistisk harmoni. Samtidig er musikken inspireret af moderne amerikanske musikere som Aaron Parks og Brad Mehldau og deres eksperimenterende udtryk. Kompositionerne lægger op til kreativitet og intuitivt spil, sådan at musikkens udtryk formes på ny, når trioen spiller. Line-up: Carl Zinssou: Piano. Elias Hvidtfeldt: Bas. Lasse Gerup: Trommer |
Torsdag 15. juni kl. 17
Sagild & Rowedder
Ny Nordisk Bossa Nova
Cecilie Rowedder er vokset op i et hjem med klaver og jazz. Hun er især inspireret af Ella Fitzgerald og Aretha Franklin. Skrevet om Cecilie: “Hun har en skøn, sprød stemme, fed klang, sødme og pitch.” Kim Sagild havde for få år siden 50 års jubilæum som musiker. Han trådte sine barnesko i Jazzhus Montmartre i de spæde 60ere, hvor stedfaderen, Niels Jørgen Steen, introducerede ham for alverdens stjerner, og hvor Alex Riel fik sin første trommeelev, nemlig Kim. Kim har siden som guitarist spillet i Montmartre i perioden 1973-1985 med det stilskabende Buki Yamaz, Bo Stief, Palle Mikkelborg og mange andre. Især i Buki Yamaz med bl.a. Aske Bentzon, Mikkel Nordsø og Kasper Winding blev kærligheden til bossa nova og samba grundlagt og afprøvet i al deres mangfoldighed. Skrevet om Kim: “Det ville være ædrueligt idag at påstå, at Kim aldrig har været bedre på guitar end stort set nogensinde, og det på en stribe af hans kompositioner”. |
Torsdag 15. juni kl. 20
Coffee Unlimited
Mød Coffee Unlimited med den superdygtige sangerinde Natascha i front og fire musikere bagved.
Bandet spiller jazz og soul med et funky twist. Både egne kompositioner, standards og lækre jazzede numre fra kunstnere som Stevie Wonder, Nils Landgren, Jill Scott, Oleta Adams, Bill Withers m. fl. Line-up: Natasha Rouchdi: Vokal. Anders Kjøller: Trommer. Peter Mellemgaard: Guitar. Michael Thorup: Bas. Bo Bjerre Hansen: Keys |
Fredag 16. juni kl. 16
Paul Harrison Band
Engelske Paul Harrison står i spidsen for et succesfuldt internationalt band. Mangfoldighed er kendetegnende for hele Harrisons virke, som hans utallige musikalske variationer gennem tiden vidner om.
Harrison er garant for høj kvalitet med et professionelt og tæt sammenspillet, udadvendt og humoristisk team. Repertoiret favner yderst bredt, og udover bandets kendte numre samt paletten af traditionelle klassikere, kommer der hele tiden fornyelser til. Med velkendt dynamik bydes der på alt fra fyrige numre til smukke ballader, sikkert leveret i stramme arrangementer og i alle rytmiske stilarter. Paul Harrison Band har markeret sig stærkt på alverdens scener siden det blev etableret i 1998. Dermed kan den populære og altid top energisk spillende Harrison også fejre sit 25 års jubilæum som kapelmester i her i 2023. Line-up: Paul Harrison (UK): Klarinet/sopransax/altsax. Antonia Barisic (HR): Vokal. Niklas Carlsson (SE): Trombone/vokal. Marc Chain (DK): Guitar. Søren Stausbøl (DK): Piano/vokal. Peter Williams (UK): Kontrabas. Mikkel Find (DK): Trommer. |
Fredag 16. juni kl. 19
Blå Mandag
Et jazzband består af en håndfuld musikerne, der kan starte og slutte samtidig. Og når de også kan spille og få smilene frem hos publikum og skabe fest og glæde, ja så har vi et godt jazzband: BLÅ MANDAG JAZZBAND men “Vi er ikke bedre end de bedste…”
Line-up: Lisa M. Bentzen: Vokal. Erik Lund Hansen: Trompet. Henning Friis: Trombone. Jøren Christensen: Klarinet/saxofon/vokal. Jan “Gasser” Eirup: Piano. Ernst Scheufens: Banjo/vokal. Kåre Sigvertsen: Bas/vokal. Hugo Scheel: Trommer/vokal. |
Fredag 16. juni kl. 22
Jordan’s Drive
Roskiiilde... Er I der...?
Så er det nemlig nu man kan opleve Danmarks bedste (og eneste) internationale Jive orkester Jordans Drive, der med skarpe riffs, billig cognac og snedig tale med garanti nok skal få gang i både baren, dansegulvet og resten af teltet til Roskilde Jazz Days. Orkestret står foran en længere turné til Japan og Kina, hvor limousiner, 5-stjernede hoteller samt rigelige mængder af kobe-kød gjorde udslaget, da sommeren 2023 skulle planlægges. Heldigvis ligger teltet på vinboder i Roskilde lige på vej til lufthavnen, så det kunne ikke passe bedre.... Slet ikke taget i betragtning af orkestrets nye album netop er færdigproduceret og i den grad trænger til at vises frem. Line-up: Jaco McPhearson: Vokal & guitar. John “Dolby” von Diboy: Saxofon. Rassi van Kaufi: Trompet. Kris Van Basten: Kontrabas. Pedro Jezzerbaum: Trommer |
Lørdag 17. juni kl. 13
Dixie for You
Dixie for You har i de sidste 15 år spillet på de fleste danske og svenske jazzfestivaler, klubber og koncertscener med stor succes.
Stilen er melodisk, traditionel jazz med indslag af New Orleans, Dixieland og evergreens fra bl.a. The American Song Book. Bandet har en underholdende stil med melodispil, som varierer mellem sax/klarinet, trombone og mange sangnumre. Blandingen mellem yngre og ældre jazzmusikere giver en intensitet og spilleglæde, som virkelig kommer til udtryk i de kendte trad.numre, som bliver præsenteret på en helt ny og spændende måde. Line-up: Hans Ingelstam: Trombone/vokal. Ole Weibel: Klarinet/vokal. Lars M. Nielsen: Bas. Claes Rydbeck: Banjo/guitar/vokal. Jacob Melchior: Trommer |
Lørdag 17. juni kl. 16
Amanda Thomsen Trio
“Amanda Thomsen er et fantastisk sangtalent. Hun har en blændende musikforståelse og mestrer sit instrument i form af stemmen på en måde, som man normalt kun oplever hos langt ældre og mere erfarne sangerinder”, lyder det fra Niels Lan Doky.
Hun er en alsidig sangerinde med et bredt repertoire i bagagen. Hendes tekniske vokal klinger lyst og nordisk, men har tydelige referencer til den amerikanske soularv. Hun er en fortolker og en stærk formidler og leverer gang på gang sine sange med en følelsesmættende overbevisning. Amanda har været omkring musikken hele sit liv. I 2010 blev hun som 12-årig hyret af X-Factor til at synge åbningsmelodien ved finalen i 2010 foran 40.000 mennesker på Telia Parken Stadion. Hun har sunget over 250 koncerter sammen med jazzikonet Niels Lan Doky, og hun har turneret i Skandinavien og Asien og optrådt med forskellige kunstnere som Brian McKnight, Dave Weckl, Debbie Sledge, Jeff “Tain” Watts m.fl. Line-up: Laurits Høgel: Piano. Tobias Dall Mikkelsen: Kontrabas. |
Lørdag 17. juni kl. 20
Niels Jørgen Steen’s A-Team
En swingmaskine i verdensklasse!
The A-Team er spækket med stjerner fra den danske jazzscene. En koncert med A-Team er kendetegnet af lige dele seriøsitet og begejstring på scenen, noget musikerne til fulde altid lykkes med at formidle til publikum. Musikerne er alle dygtige instrumentalister, som hver især er i stand til at aflevere soli af høj kvalitet. Pianisten Niels Jørgen Steen fungerer ikke bare som orkesterleder, men også som musikalsk konferencier, når han i løbet af koncerten med sin lune og underspillede humor præsenterer de forskellige musikere og musikken, der repræsenterer et bredt udsnit af jazzen med både elementer fra swing, bebop og rhythm & blues. Line-up: Niels Jørgen Steen: Piano. Jesper Thilo, Jesper Løvdal, Tomas Franck og Flemming Madsen: Saxofoner. Morten Lundgren: Trompet. Vincent Nilsson: Basun. Morten Højring: Guitar. Ole Skipper Mosgaard: Bas. Roger Berg: Trommer |
Lørdag 17. juni kl. 22
Funky Fever
Funky Fever sætter gang i løjerne!
De elsker og hylder funkmestre som Michael Jackson, Prince, Bruno Mars, Justin Timberlake, Aretha Franklin, Stevie Wonder m.fl. inklusiv danske hits. Bandet er supertight og spiller 100% live med vokalharmonier, avancerede lydklange, skarpe arrangementer som swinger. De inddrager altid publikum i festen med dansevenlige funky tophits med afstikkere til pop og rock. I front har vi powersoul-vokalisten Thomas Løvegaard og funkprinsessen Elin Jespersen med perleklare fraseringer og skarpe harmonier. Guitaren lyder som Nile Rodgers, men spilles af Lars Flaskager, solid rytmesektion med indslag af slapbas fra Flemming Bengtsson og virtuos håndtering af trommerne fra Allan Bode. På keys kommer der klange i rigt mål fra Bo Bjerre. |
Søndag 18. juni kl. 13
Big Butter feat. Nikolaj Bøgelund
Big Butter er et af landets bedste jazzorkestre, der med stor energi og udadvendthed leverer medrivende koncertoplevelse hver gang!
Orkesteret er kendetegnet ved stor indlevelse og spilleglæde, og med crooner og showbrødreme Rasmus og Nicolai Bøgelund i front leverer de virtuose musikere en fest for publikum. Repertoiret er en god blanding af traditionel jazz, swing og funky grooves fra New Orleans, så der er noget for enhver smag. Big Butter har de seneste år begejstret både publikum og arrangører på bl.a. Haugesund Jazzfestival (NO), Østerbro Jazzklub, Jazzclub Satchmo, Fredericia Jazzklub, Aarhus Jazzklub, Snake City Jazzfestival, Jazzens Venner Fyn og Jazzhors m.fl. Line-Up Rasmus Bøgelund: Trompet/vokal. Nikolai Bøgelund: Basun/vokal. Jens Christian Kwella: Guitar. Peter Friis: Kontrabas. Peter Lund Paulsen: Trommer. |
Søndag 18. juni kl. 16
Sahra da Silva Blues Quartet
Sahra da Silva har været en etableret del af den danske musikscene i mere end et årti. Hun har optrådt med utallige danske soul- og bluesartister og i forskellige konstellationer.
En af Sahras helt store styrker er, at hun let og ubesværet balancerer i krydsfeltet mellem soul, jazz og blues, og hun er med rette blevet beskrevet af musikkritikere som et rent ’powerhouse’ grundet hendes kraftfulde stemme og dedikerede sceneoptræden. Hun mestrer en dynamik, der sjældent ses og let kan gennembore ethvert hjerte med sin subtile tone og stærke nærvær. Line-up Sahra da Silva: Vokal. Kjeld Lauritzen: Orgel. Per Gade: Guitar. Søren Frost: Trommer. |
Søndag 18. juni kl. 19
Copenhagen Blues Brothers
Copenhagen Blues Brothers har spillet koncerter i mere end 20 år og leverer det største Blues Brothers Show nogensinde set i Danmark.
Hundredvis af koncerter i Danmark og udlandet har givet Cph Blues Brothers en kæmpe show-erfaring, og deres fanatiske fanskare bare vokser og vokser. Bandet giver publikum deres “Blues Fever” tilbage og leverer et forrygende underholdende show med en groovy rytmesektion, en stram hornsektion, og alle er selvfølgelig iført det kendte sorte jakkesæt, hat og solbriller! Line-up Per Hansen og Emil Lillelund: Lead vokaler. Tobias Uglebjerg: Guitar og vokal. Jens Zeuthen: Bas/vokal. Anders Mortensen: Keyboard/orgel. Anders Kramshøj Bonfils: Trommer. Jakob Johansen: Trombone. Tav Klitgaard: Trompet. Broan Thorsbro: Tenorsaxofon |